I Det gamle Mejeri fra 1887 på adressen Ryet 13, Helnæs holder foreningen Galleri Langager skiftende udstillinger og sjove events fra april til oktober. Der er altid noget at kigge på både for børn og voksne. I de spændende lokaler, der også indeholder en café med hjemmelavede boller, kager og is, kan opleves seværdige udstillinger med op til 30 kunstnere ad gangen, der repræsenterer et varieret udvalg af dansk nutidskunst, både stort og småt. Al salg af kunst går ubeskåret til kunstnerne, og det er også kunstnere du møder, når du besøger galleriet. Se åbningstider på hjemmesiden: www.gallerilangager.dk. Håber vi ses i det gamle mejeri.”